Ægteskabsloven (Æ1) § 29

Denne konsoliderede version af ægteskabsloven (Æ1) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov nr. 256 af 4. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023,
som ændret ved lov nr. 469 af 14. maj 2025

Enighed
§ 29

Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det. Separation og skilsmisse meddeles ved bevilling, hvis ægtefællerne er enige om vilkårene herfor, jf. § 42. Er ægtefællerne ikke enige om vilkårene, træffes der samtidig med meddelelsen af separation og skilsmisse afgørelse om vilkårene.