Aktivloven § 10f

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 469 af 14. maj 2025 og lov nr. 707 af 20. juni 2025

§ 10f

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er ændringen som følger af § 2, nr. 14, i ændringslov nr. 551 af 7/5 2019 ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. § 18, nr. 2, og § 20, stk. 1, i ændringslov nr. 1558 af 27/12 2019. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

  • 1) Dagpenge efter barselsloven.

  • 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

  • 3) Pension efter lov om social pension.

  • 4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

  • 5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  • 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

  • 7) Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

  • 8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  • 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

  • 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.