Aktivloven § 73

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 469 af 14. maj 2025 og lov nr. 707 af 20. juni 2025

§ 73

Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Stk. 2 Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.