Afgørelse om overførsel af indsatte, som udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, fra arresthus til fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 27, træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen. Inden der træffes afgørelse, indhentes en udtalelse fra den statsadvokat, som straffesagen henhører under, vedrørende spørgsmålet om overførsel til åbent fængsel.
Stk. 2 Selvom den indsatte er omfattet af stk. 1, træffes afgørelse om, at overførsel ikke skal ske, dog af fængselskredsen, når spørgsmålet om overførsel til fængsel efter § 19 tages op til overvejelse på fængselskredsens initiativ, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Afgørelse om overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 2, nr. 2, sidste led, træffes endvidere af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen.