Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74i

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025,
som ændret ved lov nr. 437 af 6. maj 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 1750 af 29. december 2025

§ 74i

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.