Arbejdsløshedsforsikringsloven § 76

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025,
som ændret ved lov nr. 437 af 6. maj 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 1750 af 29. december 2025

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76

Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra seniormedlemmer, jf. § 44, og medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2 Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3 Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.