Arbejdsmiljøloven § 14a

Denne konsoliderede version af arbejdsmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmiljø

Lov nr. 681 af 23. december 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025,
som ændret ved lov nr. 340 af 3. april 2025

§ 14a

Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø skal inden for branchefællesskabets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen og deltage i tværgående aktiviteter.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om branchefællesskabernes opgaver og funktion.

Stk. 3 Efter forhandling med miljøministeren kan branchefællesskabernes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.