For hver medicinsamtale, som et apotek yder, jf. bekendtgørelse om medicinsamtale på apotek, modtager apoteket 164,50 kr., ekskl. moms pr. samtale, jf. dog stk. 2. Beløbet P/L-reguleres årligt den 1. januar og afrundes til nærmeste 50 øre.
Stk. 2 Med henblik på ikke at overstige det aftalte udgiftsloft (10 mio. kr. årligt for perioden 2025-2026), vil honoraret blive nedsat med 25 pct., når ydelsen når 80 pct. af det fastsatte loft. Hvis ydelsen når 100 pct. af det fastsatte loft, fastsættes honoraret til 0 kr.