Bekendtgørelse om anvendelse af apotekssektorens afgifter og ydelse af tilskud til apotekere m.v. § 28

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 878 af 24. juni 2025

§ 28

Tilgængelighedstilskuddets beregnes årligt som 3,2 pct. af den underskydende difference mellem den fastsatte omsætningsmæssige beløbsgrænse og den pågældende apotekskoncerns omsætning af apoteksforbeholdte lægemidler i det foregående år. Den omsætningsmæssige beløbsgrænse fastsættes som 85 pct. af sektorens gennemsnitlige koncernomsætning af apoteksforbeholdte lægemidler, opgjort på baggrund af omsætningstal fra det foregående år.

Stk. 2 Det beregnede aconto-tilgængelighedstilskud, jf. stk. 1, reguleres således, at hvis apotekskoncernens samlede gennemsnitlige driftsresultater for de seneste fire år, før tilgængelighedstilskud, for 2025 dog kun for de seneste 3 år:

  • 1) Er mindre end 1,9 mio. kr., udbetales hele det beregnede tilskud, fordelt lige over tolv måneder.

  • 2) Ligger mellem 1,9 mio. kr. og 2,3 mio. kr., udbetales 70 pct. af det beregnede tilskud, fordelt lige over tolv måneder.

  • 3) Overstiger 2,3 mio. kr., udbetales ikke aconto-tilgængelighedstilskud.

Stk. 3 De driftsresultater, der lægges til grund for reguleringen af aconto-tilgængelighedstilskuddet, er for regnskabsårene før 2025 driftsresultatet før udligning.

Stk. 4 Hvis en apoteker har overtaget en apotekskoncern i det forgangne regnskabsår eller endnu ikke har aflagt fire apoteksregnskaber (for 2025 tre årsregnskaber), kan Lægemiddelstyrelsen regulere det beregnede tilgængelighedstilskud, jf. stk. 1, og fastsætte det aconto udbetalte tilgængelighedstilskud på baggrund af Lægemiddelstyrelsens kendskab til bevillingen, herunder økonomiske nøgletal og apotekerens dokumenterede oplysninger, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Det aconto udbetalte tilgængelighedstilskud jf. stk. 2 og 3, inkl. fritagelse for betaling af tillægssektorafgift, kan ikke overstige 100.000 euro.