Kapitel 4 Faste værger
Familieretshuset antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af Familieretshuset på grundlag af en vurdering af behovet.
Stk. 2 Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer.
Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre Familieretshuset bestemmer andet.
Stk. 2 Familieretshuset kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Familieretshuset underretter den faste værge om en beslutning herom.
Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som Familieretshuset eller retten tildeler den pågældende. Familieretshuset og retten kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne.
Hvervet som fast værge bortfalder
-
1) 3 måneder efter, at Familieretshuset har truffet bestemmelse efter § 13, stk. 2,
-
2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,
-
3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,
-
4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller
-
5) når den faste værge anmelder rekonstruktion eller kommer under konkurs.
Stk. 2 Familieretshuset kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende
-
1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller
-
2) der foreligger andre særlige grunde.
Stk. 3 Familieretshuset fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge.
Stk. 4 Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.