For repræsentationens modtagelse af ansøgning/udstedelse af rejsedokumenter betales følgende gebyrer:
-
1) For pas til person uanset alder, betales et gebyr på 1.230 kr.
-
2) For dansk provisorisk pas betales et gebyr på 1.230 kr., jf. dog stk. 3.
-
3) For forlængelse af pas eller rejsedokumenter betales et gebyr på 1.230 kr., jf. dog stk. 3.
-
4) For EU-nødpas til statsborgere fra andre EU-lande betales et gebyr på 1.230 kr.
-
5) For laissez-passer betales et gebyr på 1.230 kr., jf. dog stk. 4.
-
6) For udstedelse/udlevering af rejsedokumenter/fremmedpas for flygtninge betales et gebyr på 1.230 kr.
Stk. 2 For udstedelse af pas efter nr. 1 og 2 betaler alle ansøgere 1.789 kr., hvor et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand, jf. § 4 c, stk. 2 i lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018, § 2 i lov nr. 167 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 124 af 30. januar 2021, § 2 i lov nr. 415 af 13. marts 2021, § 3 i lov nr. 226 af 15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 732 af 20. juni 2025.
Stk. 3 Der opkræves ikke gebyr for forlængelse af pas eller udstedelse af provisorisk pas ved samtidig indgivelse af ansøgning om pas inden for repræsentationens åbningstid for konsulære ydelser.
Stk. 4 Der opkræves ikke gebyr ved udstedelse af laissez-passer ved førstegangsindrejse i Danmark, såfremt der er tale om FN-kvoteflygtninge, som skal bosættes i Danmark.
Stk. 5 For kontrol af borgerens identitet og udlevering af pas udstedt på baggrund af pasansøgning indgivet andet sted end den danske repræsentation, hvor passet udleveres, betales et gebyr på 310 kr. pr. pas til den repræsentation, som udleverer passet.
Stk. 6 For bistand til andre EU-landes repræsentationer i forbindelse med udstedelse af EU-nødpas til danske statsborgere, betaler borgeren 1.230 kr. pr. påbegyndt time.
Stk. 7 Når bistanden i forbindelse med de nævnte ydelser i sin karakter og sit omfang går ud over rammerne for sædvanlig gebyrbelagt bistand, betales foruden de gældende gebyrer også 1.230 kr. pr. yderligere påbegyndt time.
Stk. 8 Ansøgning om rejsedokument, betaling af gebyrer for rejsedokumenter samt faktiske udgifter skal ske digitalt gennem den af udenrigstjenesten anviste selvbetjeningsløsning, som er tilgængelig via Udenrigsministeriets hjemmeside, medmindre der foreligger særlige forhold eller i tilfælde af ekstraordinære situationer, jf. § 25.