Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 587 af 26. maj 2025

§ 5

Skadesforsikringsselskaberne nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, skal udover forpligtelsen i § 4, stk. 1, indbetale et fast beløb pr. police til Fonden for motoransvarsforsikringer tegnet for forsikringstagere i Danmark og i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2 Har et skadeforsikringsselskab nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, på samme police indtegnet motoransvarsforsikringer, jf. stk. 1, sammen med en eller flere af de forsikringstyper, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller hvis flere personer eller enheder er dækket af samme police, skal forsikringsselskabet indbetale et fast beløb pr. forsikringstype på policen.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder anvendelse ved både nytegning og fornyelse af en motoransvarsforsikring og en forsikringstype, der er nævnt i stk. 1.