Cannabis-API betragtes som cannabisbulk og kan anvendes i fremstillingen af cannabisprodukter, når den fagkyndige person for hver batch har attesteret, at der er gennemført kvalitetskontrol i henhold til § 44.
Stk. 2 Attesteringen skal ske i et register eller lignende, som er oprettet til dette formål, og som løbende føres ajour. Registeret skal opbevares i mindst 5 år og være tilgængeligt for Lægemiddelstyrelsen i denne periode.
Stk. 3 Cannabis-API, der ikke betragtes som cannabisbulk jf. stk. 1, må ikke anvendes i fremstillingen af cannabisprodukter eller distribueres.