Bekendtgørelse om de regionale TV 2-virksomheder Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1530 af 5. december 2024

Kapitel 4 Identifikation og information
§ 11

Den enkelte regionale TV 2-virksomhed skal sikre, at seerne og brugerne i forbindelse med den regionale virksomheds fjernsynsvirksomhed og on demand-audiovisuelle programvirksomhed har vedvarende og umiddelbar adgang til følgende oplysninger:

  • 1) Virksomhedens navn.

  • 2) Den fysiske adresse, hvor virksomheden er etableret.

  • 3) Detaljerede og lettilgængelige kontaktoplysninger om virksomheden, herunder virksomhedens e-postadresse eller websted.

  • 4) Oplysninger om at virksomheden hører under dansk myndighed og at Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed.