For de programmer, hvor der vurderes at være en aldersgrænse, skal de regionale TV 2-virksomheder på en tydelig og neutral måde informere om aldersgrænsen.
Stk. 2 De regionale TV 2-virksomheder skal som minimum oplyse om aldersmærkningen på følgende måder:
-
1) De regionale TV 2-virksomheder skal sikre, at der for fjernsynsvirksomhed informeres mundtligt om aldersgrænsen før programmet starter eller ved tydelig mærkning af programmet med aldersgrænsen under hele sendetiden eller som minimum de første fem minutter af sendetiden. De regionale TV 2-virksomheder skal desuden gøre aldersgrænsen tilgængelig i egne programoversigter.
-
2) De regionale TV 2-virksomheder skal ved udbud af on demand audiovisuelle medietjenester informere om aldersgrænser i præsentation og omtale af de udbudte programmer.
Stk. 3 Medierådet for Børn og Unge fastsætter i dialog med de regionale TV 2-virksomheder og andre udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester m.fl. vejledende retningslinjer for mærkning af programmerne med aldersgrænserne.