Kapitel 6 Bevis for gennemført uddannelse
Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.
Stk. 2 Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive,
-
1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk,
-
2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,
-
3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset,
-
4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, og
-
5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.
Stk. 3 Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.
Stk. 4 Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.
Stk. 5 Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen.
Stk. 6 Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.
Stk. 7 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.
Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres bedømmelsen som bestået.
Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.
Der foretages en bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert fag. Midtvejs- og afgangsbedømmelser skal være skriftlig, og der skal deltage minimum en ekstern censor. Den eksterne censor beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor betragtes kun som ekstern, såfremt vedkommende ikke eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret. Medlemmer af bestyrelsen, jf. § 16 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Stk. 2 Formålet med bedømmelsen er at vurdere om den studerende har tilegnet sig kvalifikationer i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for de enkelte fag.
Stk. 3 Såfremt underviseren vurderer, at den studerende ikke opfylder institutionens krav om kunstnerisk og faglig udvikling skal bedømmelsen gives skriftligt.
Stk. 4 Institutionen fastsætter nærmere regler om bedømmelserne i studieordningen, jf. § 32, stk. 2, nr. 5.
Hvis gentagne skriftlige bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder institutionens krav til kunstnerisk og faglig udvikling kan rektor efter samtale med den studerende træffe afgørelse om relegation.
Institutionen kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.
Institutionen indbyder repræsentanter for film- og tv-branchen til at se de studerendes afgangsfilm/projekter.