Kapitel 8 Bestyrelse
Den Danske Filmskole ledes af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.
Bestyrelsen består af fire eksterne og tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen. De fire eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og må ikke være indskrevet eller ansat ved institutionen.
Stk. 2 De eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Udtræder et eksternt medlem af bestyrelsen før udløbet af en bestyrelsesperiode, udpeges et nyt medlem for resten af den indeværende periode.
Stk. 3 De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4 Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal ske ved afstemning.
Stk. 5 Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal afholdes i perioden mellem den 1. september og 1. december. Kulturministeriet orienteres snarest muligt om de valgte repræsentanter.
Bestyrelsen udarbejder nærmere regler for afholdelse af valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne på de enkelte institutioner.
Stk. 2 Reglerne for afholdelse af valg skal blandt andet fastlægge følgende
-
1) tidspunkt for valgets afholdelse,
-
2) annoncering af valget på institutionen,
-
3) medarbejdernes og de studerendes valgret, herunder eventuel aldersgrænse,
-
4) medarbejdernes og de studerendes valgbarhed, herunder eventuel aldersgrænse,
-
5) opstilling af kandidater,
-
6) frist for opstilling af kandidater,
-
7) underretning om kandidater til bestyrelsen,
-
8) afvikling af valg,
-
9) afstemningsregler,
-
10) optælling af stemmer,
-
11) kontrol af valgets resultat,
-
12) underretning af medarbejdere, studerende og rektor samt Kulturministeriet om valgets resultat,
-
13) bortfald af et bestyrelsesmedlems mandat i valgperioden,
-
14) erstatning af bestyrelsesmedlemmer i en valgperiode, og
-
15) klager over valget.
Institutionernes regler for afholdelse af valg af interne medlemmer til bestyrelsen skal, når de er godkendt gøres tilgængelige for institutionens medarbejdere og studerende.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet, jf. § 16 b, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.