Værksteder, jf. § 24 a, skal efter installation, justering, plombering samt senere indgreb eller reparation af hastighedsbegrænsere anbringe et installationsmærkat et synligt sted i køretøjets førerhus. Efter ethvert indgreb foretaget af værksteder, jf. § 24 a, skal installationsmærkatet udskiftes.
Stk. 2 Installationsmærkat kan være kombineret med installationsplade for takograf.
Stk. 3 Installationsmærkatet skal indeholde oplysninger om
-
1) værkstedets DK-nummer som autoriseret takografværksted,
-
2) den indstillede hastighed,
-
3) dækdimension,
-
4) køretøjets stelnummer, og
-
5) dato for indgreb udført af værksted.
Stk. 4 Værksteder, jf. § 24 a, skal udarbejde og opbevare følgende oplysninger i forbindelse med udskiftning af installationsmærkat:
-
1) Stelnummer samt registreringsnummer på bilen.
-
2) Den indstillede hastighed.
-
3) Dækdimension.
-
4) Dato for indgreb foretaget af værksted.
-
5) Underskrift af den person, der har foretaget indgrebet.
Stk. 5 Oplysningerne skal opbevares af værksteder, jf. § 24 a, i mindst 2 år og skal på forlangende forevises til politiet eller Færdselsstyrelsen.