Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Kapitel 20

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025 og bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026

Kapitel 20 Flytning til anden kommune
§ 138

Er der planlagt en indsats for en person, der flytter til en anden handlekommune, skal den nye handlekommune sammen med personen vurdere, om den planlagte indsats skal revideres.

Stk. 2 Har en person en aftale med en kommune om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden handlekommune.

Stk. 3 Gennemfører personen et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningskommunen, skal udgifterne, der vedrører perioden efter fraflytningen, afholdes af jobcenteret i den nye handlekommune, jf. dog reglerne om mellemkommunal refusion i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.