Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 146

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025 og bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025

Jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen via det fælles it-baserede datagrundlag angående cv-oplysninger og øvrige beskæftigelsesrelevante oplysninger
§ 146

Jobcenteret underretter pågældendes arbejdsløshedskasse, såfremt en person, der er omfattet af § 1, nr. 1,

  • 1) ikke vil give beskæftigelsesrelevante oplysninger m.v. efter § 32,

  • 2) ikke vil gøre sine kontaktoplysninger og sine cv-oplysninger på Jobnet tilgængelige for søgning, jf. § 35,

  • 3) ikke løbende ajourfører beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet, jf. § 34, eller

  • 4) ikke lader cv-oplysningerne følge anvisningerne på Jobnet, jf. § 37.

Stk. 2 Jobcenteret skal på anmodning fra arbejdsløshedskassen generelt give oplysninger om arbejdsløshedskassens medlemmer omfattet af § 1, nr. 1, såfremt de er nødvendige til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.