Bestemmelserne om binding af reserver i § 62, stk. 4, og § 67, stk. 3 og 4, finder for virksomheder, som aflægger års- og delårsrapporter efter § 4, stk. 1, tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.
Stk. 2 Andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter stk. 1, henlægges til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.