Et håndkøbsudsalg skal være i besiddelse af følgende oplysninger om lægemidler leveret til videresalg:
- 
    
1) Leveringsdato.
 - 
    
2) Lægemiddelnavn, lægemiddelform og styrke.
 - 
    
3) Antal pakninger.
 - 
    
4) Pakningsstørrelse.
 
Stk. 2 Håndkøbsudsalget skal sikre, at der foreligger dokumentation for de oplysninger, som er nævnt i stk. 1, i form af indkøbsfakturaer, elektroniske data eller anden dokumentation.
Stk. 3 De oplysninger, som er nævnt i stk. 1, skal opbevares i mindst 5 år.
Stk. 4 Forpligtelserne efter stk. 1-3 kan varetages af den apoteker, håndkøbsudsalget er knyttet til. Dette skal apotekeren i givet fald meddele Lægemiddelstyrelsen.