Bekendtgørelse om forsøg med selvkørende motorkøretøjer § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 925 af 24. juni 2025

Definitioner
§ 4

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Manuel kørsel: Kørsel, hvor en fysisk person enten fører køretøjet eller monitorerer kørslen og sikrer, at køretøjet føres i overensstemmelse med færdselslovens regler.

  • 2) Automatiseret kørsel: Kørsel, hvor køretøjets tekniske indretning fører køretøjet og monitorerer kørslen og sikrer, at køretøjet føres i overensstemmelse med færdselslovens regler.

  • 3) Fører: En fysisk person, som befinder sig i køretøjet, og som har til ansvar at overtage føringen, når dette anvises af det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når personen vurderer, at der er behov herfor.

  • 4) Operatør: En fysisk person, som befinder sig uden for køretøjet, og som har til ansvar at overtage føringen, når dette anvises af det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når personen vurderer, at der er behov herfor.