Den, der hæfter for udgifter, som en fører eller andre får i forbindelse med sygdom under kørsel i udlandet efter godskørselslovens § 16 b, stk. 1 og 2, yder den sikrede fuld refusion af følgende udgifter:
-
1) Lægehjælp.
-
2) Lægeordineret ophold og behandling på almindelige sygehuse, herunder operationer og ambulancetransport.
-
3) Lægeordineret medicin.
-
4) Ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at den sikrede er blevet forsinket grundet lægebeordret sengeleje.
-
5) Hjemrejse, der erklæres nødvendig af en læge.
-
6) Hjembringelse af en sikret, der afgår ved døden.
Stk. 2 Der ydes refusion med maksimalt 500 kr. til tandlægehjælp i akutte tilfælde. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor behandling efter lægehenvisning kan ske på hotel.