Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 71

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025

§ 71

Hvis det Indberettende finansielle institut ikke baserer sig på en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument som fastsat i § 70, skal det Indberettende finansielle institut undersøge de elektronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende finansielle institut, for følgende indicier under anvendelse af §§ 72-75:

  • 1) Identifikation af Kontohaver som hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.

  • 2) Nuværende post- eller bopælsadresse, herunder en postboksadresse, i udlandet, Færøerne eller Grønland.

  • 3) Et eller flere telefonnumre i udlandet, Færøerne eller Grønland og intet telefonnummer i Danmark.

  • 4) Stående instrukser, undtagen med hensyn til en Indskudskonto, om at overføre midler til en konto, der føres i udlandet, Færøerne eller Grønland.

  • 5) Gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i udlandet, Færøerne eller Grønland.

  • 6) En opbevaringsinstruks eller c/o-adresse i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis det Indberettende finansielle institut ikke har registreret nogen anden adresse på Kontohaveren.