Bonusordningen i § 16 administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 2 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang til at kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for at udbetale bonus som nævnt i stk. 1, i eIndkomst, Udlændingeinformationsportalen, Det Fælles Datagrundlag og Virksomhedstilskudsadministrationssystemet (VITAS). Arbejdsgiveren og udlændingen orienteres i forbindelse med ansøgningen om denne praksis. Oplysningerne vil tillige blive anvendt til statistiske formål.
Stk. 3 Kontrol af oplysninger i eIndkomst er baseret på virksomhedens indberetningspligtige informationer til SKAT om blandt andet løntimer og lønperioder efter lov om et indkomstregister.
Stk. 4 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang til at indhente oplysninger fra eIndkomst, jf. § 7 i lov om et indkomstregister om følgende:
- 
    1) Start- og ophørstidspunkt for ansættelsesforholdet. 
- 
    2) Arbejdstid. 
- 
    3) CVR-nummer. 
- 
    4) Løn. 
Stk. 5 Styrelsen for International Rekruttering og Integration anmoder om videregivelse af følgende oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen, jf. § 44 a i udlændingeloven:
- 
    1) Udlændingens opholdstilladelse. 
- 
    2) Afgørelses- og udløbstidspunkt for opholdstilladelse. 
- 
    3) Periode for folkeregisteradresse i Dannmark. 
Stk. 6 Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode om videregivelse af følgende oplysninger fra Det Fælles Datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.:
- 
    1) Støttet eller ustøttet arbejde under ansættelsesforholdet. 
- 
    2) Modtagelse af integrationsydelse under ansættelsesforholdet. 
Stk. 7 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang til at indhente oplysninger fra Virksomhedstilskudsadministrationssystemet (VITAS) om følgende:
- 
    1) Undervisningsplan. 
- 
    2) Igu-aftalen.