Bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. § 3

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 781 af 18. juni 2025

§ 3

Kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de har modtaget kontanthjælp, har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012 efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love eller § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse.

Stk. 2 Kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning efter §§ 1 og 4 i lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Stk. 3 Kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning efter §§ 1 og 4 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Stk. 4 Når en person omfattet af stk. 1, 2 eller 3 og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter §§ 16-20 i 6 sammenhængende måneder efter udbetalingen af indbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, skal kommunen ikke længere se bort fra formue omfattet af stk. 1-3.