Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1491 af 2. december 2025

Bremser
§ 10

Alle køretøjer i modulvogntog skal være forsynet med blokeringsfrie bremser (ABS) og elektronisk bremsesystem (EBS).

Stk. 2 Følgende køretøjer kan dog anvendes i modulvogntog, indtil højs seks år efter køretøjernes første registreringsdato, uanset de ikke er forsynet med elektronisk bremsesystem (EBS):

  • 1) Sættevogn, der ikke kan trække kærre eller sættevogn.

  • 2) Kærre.

  • 3) Påhængsvogn.

Stk. 3 Påhængskøretøj, der er godkendt til at trække et andet påhængskøretøj, skal være forsynet med router, så EBS-bremsesignalet kan anvendes af såvel det trækkende som det trukne påhængskøretøj.

Stk. 4 Dolly, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router. En sådan dolly skal være indrettet således, at EBS-signalet fra lastbilen sendes videre til sættevognen.

Stk. 5 Linktrailer, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router.