Den faktiske totalvægt for et modulvogntog må ikke overstige:
-
1) 64.000 kg for modulvogntog med otte eller flere aksler, jf. stk. 2,
-
2) 58.000 kg for modulvogntog med syv aksler,
-
3) 53.000 kg for modulvogntog med seks aksler, og
-
4) den af bilfabrikanten garanterede, teknisk tilladte vogntogsvægt.
Stk. 2 Den faktiske totalvægt for et modulvogntog med 8 eller flere aksler, må kun overskride 58.000 kg, hvis afstanden mellem vogntogets forreste og bagerste aksel er mindst 19,0 m.
Stk. 3 De enkelte køretøjer i et modulvogntog må ikke belastes med større vægt, end de er registreret eller godkendt til at bære.
Stk. 4 I modulvogntog må den samlede faktiske vægt af påhængskøretøjerne, for sættevogn og påhængsvogn med stiv trækstang dog det samlede faktiske akseltryk, ikke overstige 1,5 gange bilens tilladte totalvægt.
Stk. 5 En dolly skal have to aksler.
Stk. 6 For modulvogntog med en faktisk totalvægt over 60.000 kg skal 20 pct. af vogntogets vægt kunne bringes til at hvile på de drivende hjul under igangsætning. Akseltrykket på lastbilens aksler kan overstige det tilladte akseltryk med op til 30 pct., forudsat at det ikke overstiger det af fabrikanten garanterede teknisk tilladte akseltryk. Efter igangsætning skal eventuelt aflastede aksler automatisk sænkes til jorden eller belastes, således at ingen akseltryk overstiger de tilladte akseltryk, senest når hastigheden overstiger 30 km/t.
Stk. 7 Modulvogntog med faktisk totalvægt på under 60.000 kg skal ikke opfylde kravet om, at 20 pct. af et vogntogs vægt skal hvile på de drivende hjul, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse, bilag 1, pkt. 3.01.200 (6).