Kasinoet skal på en fremtrædende plads i entréområdet skriftligt informere om:
- 
    1) at det ikke er tilladt for personer under 18 år at få adgang til kasinoet, 
- 
    2) ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil, 
- 
    3) kontaktadresser på danske behandlingscentre for spilafhængighed, 
- 
    4) kasinoets husregler, hvorved forstås regler for adgang til og ophold i kasinoet, 
- 
    5) at det er frivilligt at give drikkepenge i kasinoet, 
- 
    6) muligheden for og virkningen af at lade sig udelukke fra spil i kasinoet, jf. § 9, 
- 
    7) muligheden for at registrere sig i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10, 
- 
    8) Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og 
- 
    9) kasinoets behandling af klager, jf. § 53, herunder hvor personer kan henvende sig med en klage. 
Stk. 2 Informationen efter stk. 1, nr. 2, skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for spilafhængighed.