Kapitel 4 Tilskuddets størrelse
Virksomheder kan søge om tilskud på 50 pct. af deres omsætningstab - dog maksimalt 250.000 kr. og min 20.000 kr.
Stk. 2 Tilskuddet vil blive reduceret forholdsvist, såfremt der ansøges for mere end puljens samlede ramme.
Der ydes ikke tilskud til dækning af omsætningstab, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved forsikringsdækning, betaling fra anden virksomhed, andre offentlige refusioner, kompensation m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af udmøntningen af Brexittilpasningsreserven.
Stk. 2 Der ydes ikke tilskud til dækning af omsætningstab, som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 3 Der ydes ikke tilskud, i det omfang en nedgang i omsætning må anses at være forårsaget af, at virksomheden uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor indkomst til referenceperioden.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte supplerende vilkår for tilsagn om støtte fra den maritime omstillingspulje.