Kapitel 14 Energistyrelsens opgavevaretagelse i forbindelse med sektorberedskabet
Energistyrelsen varetager de koordinerende, planlægningsmæssige og operative opgaver i sektorberedskabet før, under og efter en krise for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren, herunder:
-
1) Indhentning og videreformidling af data og information, der er nødvendig for sektorberedskabet, mellem myndigheder og virksomheder i henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
-
2) Udmelding om ændringer i sektorberedskabsniveau og iværksættelse af sektorberedskabsforanstaltninger for virksomheder i henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
-
3) Krisehåndteringen ved aktivering sektorberedskabsplaner for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
Stk. 2 I tilfælde af større forsyningsafbrydelser, som berører flere virksomheder i henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren, koordinerer Energistyrelsen krisehåndteringen med de relevante virksomheder.
Stk. 3 Energistyrelsen sender uden unødigt ophold relevant information om beredskabsmæssige forhold til relevante virksomheder i henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren samt Energinet.
Energistyrelsen etablerer et formaliseret samarbejde om beredskabsforhold i henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren, herunder gennem vidensdeling og møder om beredskabsforhold, fysisk sikring og cybersikkerhed.
Energistyrelsen varetager arbejdet for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren i de lokale beredskabsstabe, som er etableret af politikredsene, og kan inddrage relevante virksomheder heri.
Energistyrelsen kan udsende beredskabsmeddelelser om henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingsforsyningen i henhold til aftale mellem DR, TV 2/DANMARK A/S, Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen om fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (varslingsaftalen).
Energistyrelsen udarbejder årligt den 1. marts en sektorrisiko- og sårbarhedsvurdering for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingsforsyningssystemerne i Danmark, første gang i 2026. Sektorrisiko- og sårbarhedsvurdering udarbejdes på baggrund af konklusioner fra virksomheders risiko- og sårbarhedsvurderinger, jf. § 107.
Energistyrelsen udarbejder sektorberedskabsplaner for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren i Danmark. Sektorberedskabsplanerne angiver, hvordan Energistyrelsen planlægger at styre kriseindsatsen på en koordineret måde, så der opnås en fælles situationsforståelse ved ændringer i sektorberedskabet for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
Stk. 2 Energistyrelsen koordinerer i fornødent omfang sektorberedskabsplanerne efter stk. 1 på tværs af olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren såvel som med Energinets sektorberedskabsplaner efter § 87.
Energistyrelsen udarbejder en plan over sektorøvelser, som Energistyrelsen planlægger at gennemføre for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren over en femårig periode. Planen deles med berørte virksomheder.
Stk. 2 Den femårige øvelsesplan for sektorberedskabet dækker øvelseselementer i bilag 4, som Energistyrelsen vurderer er relevante for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
Stk. 3 Den femårige øvelsesplan for sektorberedskabet udarbejdes første gang, så den dækker perioden fra 1. april 2025 til 31. marts 2030. Derefter udarbejdes en ny øvelsesplan for en ny femårig periode.
Energistyrelsen udarbejder en evaluering af afholdte sektorberedskabsøvelser senest tre måneder efter, at en sektorberedskabsøvelse er afholdt.
Stk. 2 Energistyrelsen videreformidler konklusioner fra en sektorberedskabsøvelses evaluering til virksomhederne i olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren.