Kapitel 15 Fortrolighed, udveksling af oplysninger og digital kommunikation
Fortrolig information jf. § 26 i lov om styrket beredskab i energisektoren, skal opbevares, håndteres og behandles på en måde, der sikrer fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Stk. 2 Indsigt i fortrolig information må kun gives til personer, for hvem en sådan indsigt er tjenestelig nødvendig, eller som kan gøre lovkrav herpå.
Stk. 3 Fortrolig information i fysisk og digital dokumentform skal bære tydelig mærkning af materialets fortrolighed.
Stk. 4 Dokumenter efter stk. 3 og bærbare digitale lagringsmedier, der har været anvendt til at lagre fortrolig information, som ikke længere benyttes, skal destrueres eller bortskaffes på sikker vis i overensstemmelse med materialets fortrolighed, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
Stk. 5 Hvis der konstateres eller er mistanke om kompromittering af fortroligheden og integriteten af fortrolig information, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt kompromitteringen kan udgøre en trussel for driften af virksomheden eller energiforsyningen lokalt, regionalt, nationalt eller på europæisk niveau. For fortrolig information hos virksomheder foretages denne vurdering af virksomheden, som uden unødigt ophold skal underrette Energistyrelsen herom. For anden fortrolig information foretages vurderingen af Energistyrelsen.
Stk. 6 Energistyrelsen kan pålægge virksomheder at iværksætte mitigerende tiltag i tilfælde af hændelser, jf. stk. 5.
Skriftlig kommunikation fra virksomheder til Energistyrelsen om forhold, der er omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren og denne bekendtgørelse, skal ske digitalt gennem den af Energistyrelsen anviste selvbetjeningsløsning.
Stk. 2 Ved skriftlig kommunikation efter stk. 1, forstås afsendelse og modtagelse af alle relevante meddelelser, dokumenter og anden kommunikation, som påkrævet efter bestemmelser i lov om styrket beredskab i energisektoren eller denne bekendtgørelse.
Stk. 3 Stk. 1. finder ikke anvendelse for virksomheder, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.
Stk. 4 Den digitale kommunikation skal være forsynet med den offentlige digitale signatur MitID Erhverv.
Den digitale kommunikation, som er forsynet med den digitale signatur efter § 105, stk. 4, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for Energistyrelsen.
Stk. 2 Den digitale kommunikation, som er forsynet med den digitale signatur efter § 105, stk. 4, anses for at være afsendt af den angivne afsender.
Stk. 3 Skriftlig kommunikation fra virksomheder til Energistyrelsen om forhold omfattet af § 105, stk. 1, anses ikke for modtaget i Energistyrelsen, hvis virksomheden har indsendt den skriftlige kommunikation på anden måde end beskrevet i § 105.
Stk. 4 Energistyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en skriftlig kommunikation modtaget på anden måde end beskrevet i § 105.
Stk. 5 Energistyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en skriftlig kommunikation, der er modtaget digitalt i henhold til § 105, selv om den ikke er forsynet med digital signatur, som beskrevet i § 105, stk. 4.