Energistyrelsen identificerer og udarbejder en liste over væsentlige og vigtige enheder.
Stk. 2 Energistyrelsen udfører de stk. 1, nævnte opgaver første gang senest den 17. april, 2025 og derefter når det er relevant, dog mindst hvert andet år.
Stk. 3 Energistyrelsen identificerer efter stk. 1, virksomheder som væsentlige virksomheder, hvis de opfylder en af følgende betingelser:
-
1) Virksomheder der overskrider en af følgende tærskler:
-
a) Beskæftiger mere end 250 personer.
-
b) Har en årlig omsætning på over 50 mio. EUR og en årlig samlet balance på over 43 mio. EUR.
-
-
2) Virksomheden er en kritisk virksomhed i henhold til § 115.
-
3) Virksomheden er den eneste udbyder i en medlemsstat af en tjeneste, der er væsentlig for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter.
-
4) En forstyrrelse af den tjeneste, virksomheden leverer, vil kunne have væsentlig indvirkning på den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
-
5) En forstyrrelse af den tjeneste, virksomheden leverer, vil kunne medføre en væsentlig systemisk risiko, navnlig for sektorer, hvor en sådan forstyrrelse kan have en grænseoverskridende virkning.
-
6) Virksomheden er kritisk på grund af sin specifikke betydning på nationalt eller regionalt plan for den pågældende sektor eller type af tjeneste eller for andre indbyrdes afhængige sektorer i medlemsstaten.
Stk. 4 Energistyrelsen identificerer efter stk. 1, virksomheder som vigtige enheder, hvis de ikke opfylder kriterierne for at være væsentlige enheder i medfør af stk. 3, og enheden opfylder mindst én af følgende betingelser
-
1) enheden beskæftiger mere end 50 personer eller
-
2) enheden har en årlig omsætning på over 10 mio. EUR og en årlig samlet balance på over 10 mio. EUR.