Operatører, der udfører varer til andre lande i samhandelsområdet, skal senest én arbejdsdag før udførsel foretage forhåndsanmeldelse til Fødevarestyrelsen via www.fvst.dk/kontakt. Bestemmelsen finder alene anvendelse, når varerne i henhold til nationale regler eller EU-retten:
-
1) skal ledsages af et sundhedscertifikat, eller
-
2) er omfattet af krav om TRACES notifikation.
Stk. 2 Operatøren skal sikre, at sendinger af varer omfattet af stk. 1, altid ledsages af de nødvendige dokumenter frem til det angivne bestemmelsessted. Med nødvendige dokumenter menes der dokumenter, der er krav om efter EU-retten eller national ret.
Stk. 3 Stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på varer, som eksporteres til et tredjeland via andre lande i samhandelsområdet. Forhåndsanmeldelsen skal indeholde oplysning om via hvilket grænsekontrolsted i EU, den endelige udførsel skal finde sted.