Bekendtgørelse om opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffersats, de maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1051 af 20. august 2025

I medfør af § 125 a, stk. 8, § 125 b, stk. 10, § 125 c, stk. 5 og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Metode til beregning af den nedre og øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartiler
  • Bilag 2 Metode til beregning af den nedre og øvre grænse for gearingsgradbufferkravets kvartiler
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 § 6 og § 7 finder dog alene anvendelse på globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Virksomheden: Pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

  • 2) Relevant krediteksponering: En krediteksponering i andre eksponeringsklasser end de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112, litra a–f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og hvor eksponeringen er omfattet af følgende:

    • a) Kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

    • b) Eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

    • c) Såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

  • 3) Virksomhedens foreløbige overskud: Virksomhedens foreløbige resultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.

  • 4) Virksomhedens overskud ved årets udgang: Virksomhedens årsresultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.

Opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats
§ 3

Virksomheden skal beregne sin virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats, som et vægtet gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der er gældende i de lande, hvor virksomheden har relevante krediteksponeringer. Virksomheden skal anvende det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, der vedrører de relevante krediteksponeringer i de pågældende lande, divideret med det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører alle de relevante krediteksponeringer, jf. stk. 2 og 3, til at vægte gennemsnittet af de kontracykliske buffersatser.

Stk. 2 Virksomheden skal beregne det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, jf. stk. 1, i overensstemmelse med tredje del, afsnit II og IV, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 3 En relevant krediteksponerings geografiske beliggenhed afgøres efter Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1152/2014 af 4. juni 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende identifikationen af den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer med henblik på beregning af institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersatser.

Stk. 2 Det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici jf. stk. 1, skal beregnes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II og IV, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 3 En relevant krediteksponerings geografiske beliggenhed afgøres efter Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1152/2014 af 4. juni 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende identifikationen af den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer med henblik på beregning af institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersatser.

Det maksimale udlodningsbeløb
§ 4

Det maksimale udlodningsbeløb beregnes ved at multiplicere det beløb, der fremkommer efter stk. 3, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 4.

Stk. 2 Et maksimalt udlodningsbeløb beregnet i medfør af stk. 1 reduceres, hvis virksomheden har foretaget en eller flere af følgende handlinger:

  • 1) Foretaget udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. § 125 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

  • 2) Indført forpligtelser til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

  • 3) Foretaget betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Stk. 3 Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, skal bestå af summen af nr. 1 og 2 fratrukket nr. 3.

  • 1) Virksomhedens foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 2) Virksomhedens overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 3) Beløb, som virksomheden skulle betale i skat, hvis de poster, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i dette stykke, blev overført til virksomhedens egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 4 Den faktor, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, fastlægges ud fra størrelsen af den egentlige kernekapital, som virksomheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter samt eventuelle solvenstillæg til dette krav jf. § 124 i Lov om Finansiel virksomhed, som ikke er fastsat for at tage højde for risikoen for overdreven gearing. Faktoren er:

  • 1) 0 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs første kvartil, jf. stk. 5.

  • 2) 20 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs anden kvartil, jf. stk. 5.

  • 3) 40 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs tredje kvartil, jf. stk. 5.

  • 4) 60 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs fjerde kvartil, jf. stk. 5.

Stk. 5 Den nedre og øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartiler beregnes i overensstemmelse med bilag 1.

§ 5

En virksomheds underretning om det maksimale udlodningsbeløb skal indsendes til Finanstilsynet straks, jf. § 125 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Underretningen skal dog senest indsendes sammen med kapitalbevaringsplanen, jf. § 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det maksimale gearingsrelaterede udlodningsbeløb
§ 6

Det maksimale gearingsrelaterede udlodningsbeløb beregnes ved at multiplicere det beløb, der fremkommer efter stk. 3, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 4.

Stk. 2 Et gearingsrelateret maksimalt udlodningsbeløb beregnet i medfør af stk. 1 reduceres, hvis virksomheden har foretaget en eller flere af følgende handlinger:

  • 1) Foretaget udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. § 125 b, stk. 7 i lov om finansiel virksomhed.

  • 2) Indført forpligtelser til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

  • 3) Foretaget betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Stk. 3 Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, skal bestå af summen af nr. 1 og 2 fratrukket nr. 3.

  • 1) Virksomhedens foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 2) Virksomhedens overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 3) Beløb, som virksomheden skulle betale i skat, hvis de poster, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i dette stykke, blev overført til virksomhedens egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 4 Den faktor, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, fastlægges ud fra størrelsen af den kernekapital, som virksomheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter samt egentlig kernekapital samt eventuelle solvenstillæg til dette krav jf. § 124 i lov om finansiel virksomhed, som er fastsat til at tage højde for risikoen for overdreven gearing. Faktoren er:

  • 1) 0 pct., såfremt kernekapitalen befinder sig i gearingsgradbufferkravets første kvartil, jf. stk. 5.

  • 2) 20 pct., såfremt kernekapitalen befinder sig i gearingsgradbufferkravets anden kvartil, jf. stk. 5.

  • 3) 40 pct., såfremt kernekapitalen befinder sig i gearingsgradbufferkravets tredje kvartil, jf. stk. 5.

  • 4) 60 pct., såfremt kernekapitalen befinder sig i gearingsgradbufferkravets fjerde kvartil, jf. stk. 5.

Stk. 5 Den nedre og øvre grænse for gearingsgradsbufferkravets kvartiler beregnes i overensstemmelse med bilag 2.

§ 7

En virksomheds underretning om det maksimale gearingsrelaterede udlodningsbeløb skal indsendes til Finanstilsynet straks, jf. § 125 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Underretningen skal dog senest indsendes sammen med kapitalbevaringsplanen, jf. § 125 c, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitalbevaringsplan
§ 8

Kapitalbevaringsplanen, der skal udarbejdes og indsendes til Finanstilsynet, skal mindst indeholde

  • 1) overslag over indtægter og udgifter samt et estimat for udviklingen i balanceposter,

  • 2) foranstaltninger til at øge virksomhedens egentlige kernekapitalprocent, kernekapitalprocent, supplerende kapitalprocent eller gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter,

  • 3) en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav eller gearingsgradsbufferkravet fuldt ud og

  • 4) en plan for udlodning af overskud og enhver anden af de i §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2 omhandlede handlinger. Planen skal som minimum løbe regnskabsåret ud.

Stk. 2 Finanstilsynet kan påbyde virksomheden, inden for en nærmere angivet frist, at indsende øvrige oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne vurdere kapitalbevaringsplanen.

Stk. 3 Kapitalbevaringsplanen skal godkendes af virksomhedens bestyrelse.

Stk. 4 Kapitalbevaringsplanen skal opdateres og indsendes til Finanstilsynet til fornyet godkendelse, hvis virksomheden konstaterer, at der er væsentlig risiko for, at virksomheden ikke kan leve op til planen og tidsrammen for forhøjelse af kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 3.

Straf
§ 9

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 7, samt § 8, stk. 1 og stk. 3 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden
§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 2144 af 22. december om opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffersats, de maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder ophæves.