Bekendtgørelse om opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffersats, de maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1051 af 20. august 2025

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Virksomheden: Pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

  • 2) Relevant krediteksponering: En krediteksponering i andre eksponeringsklasser end de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112, litra a–f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og hvor eksponeringen er omfattet af følgende:

    • a) Kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

    • b) Eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

    • c) Såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

  • 3) Virksomhedens foreløbige overskud: Virksomhedens foreløbige resultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.

  • 4) Virksomhedens overskud ved årets udgang: Virksomhedens årsresultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.