Bekendtgørelse om ordninger under afvikling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1281 af 5. november 2025

Genstartsfonden
§ 13

Som fastsat ved bekendtgørelse nr. 1288 af 15. juni 2021 om genstartsfond i Vækstfonden kunne Vækstfonden yde finansiering på markedsvilkår til sunde små og mellemstore virksomheder og små midcaps, som var særligt hårdt ramt af følgerne af COVID-19.

Stk. 2 Vækstfonden kunne yde finansiering i form af egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansieringer inden for en ramme på 3.000,0 mio. kr. og blev tildelt et tilsvarende statsligt lån til finansiering af ordningen.

Stk. 3 Ved ordningens udløb 31. december 2022 havde Vækstfonden forpligtelser under ordningen på 418 mio. kr.

Stk. 4 De midler, der er stillet til rådighed som et statsligt lån, skal tilbagebetales til staten, fraregnet et eventuelt samlet tab på ordningen. Tilbagebetalingen kan ske løbende i form af ekstraordinære afdrag, og ordningen skal være endeligt opgjort inden udgangen af 2037.