Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende virksomheder, når disse udvikler, tilbyder eller sælger detailbankprodukter til en forbruger:
-
1) Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed.
-
2) Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, jf. § 7, nr. 2 og 3, i lov om betalinger.
-
3) Ejendomskreditselskaber, jf. § 1, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
-
4) Finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. § 2, nr. 1 og 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Benytter produktudvikleren en distributør, som ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, er det produktudviklerens ansvar at sikre, at distributøren lever op til reglerne i denne bekendtgørelse.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Detailbankprodukt: Et produkt rettet mod en forbruger i form af:
-
a) Kreditaftaler.
-
b) Indskud.
-
c) Betalingstjenester, jf. § 7, nr. 1, i lov om betalinger.
-
d) Elektroniske penge, jf. § 7, nr. 6, i lov om betalinger.
-
e) Betalingskonti, jf. § 7, nr. 16, i lov om betalinger.
-
f) Betalingsinstrumenter, jf. § 7, nr. 18, i lov om betalinger.
-
g) Andre betalingsmidler, herunder rejsechecks og bankveksler.
-
-
2) Produktudvikler: En virksomhed der udvikler, herunder udformer, skaber, kombinerer eller foretager væsentlige ændringer af, produkter, der tilbydes en forbruger, herunder en virksomhed som uanset den er distributør deltager i udviklingen af produktet.
-
3) Distributør: En virksomhed, der tilbyder eller sælger produkter til en forbruger, herunder forretningsenheder hos produktudviklere, der ikke er involveret i udviklingen af produktet, men er ansvarlig for markedsføring af produktet.
-
4) Produktgodkendelsesprocedurer: Produktudviklings- og produktstyringsprocesser.
-
5) Forbruger: En fysisk person, der optræder med et formål, som ligger uden for den pågældendes erhverv.