Eksaminator er en lærer hos den prøveafholdende udbyder, som er udpeget af lederen hos den prøveafholdende udbyder til at føre en eller flere prøvedeltagere op til prøve. Eksaminator skal have et grundigt fagligt kendskab til prøven og dens niveau.
Stk. 2 Ved Prøve i Dansk 1 skal det tilstræbes, at eksaminator er prøvedeltagerens lærer. Ved Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven skal det tilstræbes, at eksaminator ikke er den lærer eller en af de lærere, der er ansvarlig for den enkelte prøvedeltagers undervisning.