Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 804 af 18. juni 2025

Udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder m.v.
§ 8

En person, skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud m.v. i medfør af et program efter integrationsloven, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, ikke er forpligtet til at tage imod tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Stk. 2 En aktivitetsparat person skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En aktivitetsparat person, som modtager kontanthjælp uden for et program efter integrationsloven, og som er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal deltage i indsatsen efter § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En person, der modtager kontanthjælp som led i et program efter integrationsloven, er omfattet af arbejdspligten efter integrationslovens § 20 d og har fået tilbud om aktiviteter (uddannelsespålæg) pålagt efter integrationslovens § 16 a, skal deltage i indsatsen efter integrationslovens § 20 d.