Bekendtgørelse om registreringsafgift Kapitel 6

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021, bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 490 af 12. maj 2025

Kapitel 6 Lønmodtagere og erhvervsdrivende, der kører over grænsen, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1 og 2
§ 9

Skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, må føres afgiftsfrit her i landet af en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 2 Et afgiftsfritaget køretøj efter stk. 1 må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelsen, og af personer, der hører til den pågældendes husstand.

§ 10

Tilladelse til afgiftsfri kørsel med et motorkøretøj, der er stillet til rådighed for en arbejdstager, kan gives, hvis den udenlandske arbejdsgiver afgiver erklæring om:

  • 1) At køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5.

  • 2) Hvor køretøjet skal anvendes inden for en 12-måneders periode i forhold til dagskriteriet efter § 1, stk. 5, nr. 1, og kilometerkriteriet efter § 1, stk. 5, nr. 2.

  • 3) Identifikation af køretøjet.

  • 4) Navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed.

  • 5) Arbejdstagerens ansættelsessted og ansættelsesstedets adresse.

§ 11

Tilladelse til afgiftsfri kørsel med et motorkøretøj, der anvendes af en selvstændig erhvervsdrivende, kan gives, hvis den erhvervsdrivende afgiver erklæring om:

  • 1) At køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, som følge af, at køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse.

  • 2) Hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet efter § 1, stk. 5, nr. 1, og kilometerkriteriet efter § 1, stk. 5, nr. 2, skal anvendes inden for en 12-måneders periode.

  • 3) Identifikation af køretøjet.

  • 4) Bopælsadresse på den selvstændige erhvervsdrivende.

  • 5) Virksomhedens adresse.

§ 12

Skatteforvaltningen kan kræve yderligere bevis end nævnt i §§ 10 og 11 for, at kørsel med motorkøretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5.

Stk. 2 Skatteforvaltningen kan efter udløbet af hver 12-måneders periode kræve bevis for, at forholdet har været omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5.