Eksamensudvalget varetager følgende opgaver for de i § 1, stk. 3, nr. 1, 3 og 4, nævnte eksamener og prøver vedrørende godkendelse som revisor:
-
1) Fastsættelse af retningslinjer for indholdet af og fremgangsmåden ved eksamenerne og prøverne.
-
2) Fastsættelse af retningslinjer for fastsættelse af betaling for deltagelse i eksamener og prøver.
-
3) Udnævnelse og afskedigelse af eksaminatorer og censorer.
-
4) Fastsættelse af retningslinjer for eksaminatorers og censorers medvirken ved eksamener og prøver.
-
5) Behandling af anmodninger om dispensationer vedrørende deltagelse i eksamener og prøver.
-
6) Behandling af klager over afviklingen og bedømmelsen af eksamener og prøver.
-
7) Behandling af sager om brud på eksamensregler, herunder eksamenssnyd.
Stk. 2 Eksamensudvalget varetager følgende opgaver for de i § 1, stk. 3, nr. 2, 3 og 5, nævnte prøver vedrørende godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering:
-
1) Godkendelse af indholdet af prøverne (læringsmål) efter indstilling af IBA Erhvervsakademi Kolding.
-
2) Udnævnelse og afskedigelse af eksaminatorer og censorer.