Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Indberetning efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 2 (oplysninger om A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst m.v.)
§ 7

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb indeholdt heri, jf. skatteindberetningslovens §§ 1 og 2, foretages ved indberetningen vedrørende den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 2 Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, jf. skatteindberetningslovens § 2, nr. 5, sker ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 3 Indberetning efter skatteindberetningslovens § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:

  • 1) Feriegodtgørelse.

  • 2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.

  • 3) Feriefridagsopsparing.

Stk. 4 Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig.

Stk. 5 Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.