Varer, hvis emballage efter Skatteforvaltningens skøn er beskadiget på sådan vis, at de ikke kan tillades fraført toldstedet uden at være henført under en toldprocedure, skal altid angives til en toldprocedure, og varerne må ikke fraføres toldstedet forinden toldbehandling har fundet sted, medmindre forudgående tilladelse hertil er meddelt af Skatteforvaltningen.
Stk. 2 Varer, for hvilke der ved ankomsten til det danske toldområde ikke er indgivet en angivelse til oplæggelse på en lagerfacilitet for midlertidig opbevaring eller en forud indgivet toldangivelse i overensstemmelse med artikel 171 i EU-toldkodeksen, som Skatteforvaltningen kan godkende og antage i forbindelse med varernes ankomst, skal straks frembydes og angives til opbevaring på en lagerfacilitet for midlertidig opbevaring, der er beliggende i den toldhavn eller toldlufthavn, hvor varerne er losset.