Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og skibskreditobligationer Kapitel 3

Stk. 2 Værdiansættelsen skal ske til markedsværdi, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3 Instituttet kan selv værdiansætte skibet eller overlade værdiansættelsen til en ekstern vurderingssagkyndig. Den vurderingssagkyndige skal i begge tilfælde opfylde kravene i § 4, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Ved værdiansættelse efter stk. 3, kan instituttet anvende statistiske metoder til at overvåge skibets værdi og til at identificere, hvilke skibe der har brug for en fornyet værdiansættelse.

Stk. 5 Instituttet skal stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og § 2 i, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, hvis ændringer i et vurderet skibs markedsværdi medfører, at et pantsikret lån heri ikke længere overholder belåningsgrænsen, jf. stk. 1.

Stk. 6 Instituttet skal værdiansætte forpligtelser i forbindelse med udstedte særligt dækkede obligationer til forpligtelsernes dagsværdi, jf. dog stk. 7.

Stk. 7 Ved værdiansættelse efter stk. 6 skal instituttet se bort fra et fald i forpligtelsernes dagsværdi, som er forårsaget af en forøget kreditrisiko siden udstedelse af de af stk. 6 omfattede obligationer. Ændringer forårsaget af ændringer i kreditrisikoen antages at svare til den ændring i forpligtelsernes dagsværdi, der ikke kan henføres til ændringer i den risikofri markedsrente, medmindre virksomheden i det konkrete tilfælde kan påvise en anden metode, der måler virkningen på forpligtelsernes dagsværdi af ændringer i kreditrisikoen mere troværdigt.

Stk. 8 Instituttet skal værdiansætte aktivet til dagsværdi, jf. artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer.