Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og skibskreditobligationer Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 768 af 30. maj 2022

Kapitel 4 Dokumentation og forsikring
§ 13

Det skal fremgå af instituttets lånesag, under hvilke forudsætninger værdiansættelse og låneudmåling er foretaget.

Stk. 2 Ved udbetaling af byggelån skal instituttet opbevare dokumentation i lånesagen for, at betingelserne for udbetaling af lånet er opfyldt.

§ 14

Er skibet handlet mindre end seks måneder før lånetilbudspunktet skal instituttet sikre, at der foreligger oplysninger i lånesagen om handelspris og vilkår eller anden relevant værdiansættelse, der opfylder kravene i § 4.

§ 15

Instituttet skal sikre, at et skib, som stilles til sikkerhed, er ansvars- og kaskoforsikret. Skibet skal i øvrigt være tilstrækkeligt forsikret, herunder eventuelt krigsforsikret m.v.

Stk. 2 Instituttet skal indføre procedurer til overvågning af kravene i stk. 1.