Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 640 af 15. juni 2006,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1413 af 9. december 2009 og bekendtgørelse nr. 1716 af 18. december 2017

Kapitel 2 Valg af vedligeholdelses- og istandsættelsesordning m.v.
§ 2

Afdelingsmødet fastsætter i et vedligeholdelsesreglement bestemmelser om,

  • 1) § 26 eller § 27 i lov om leje af almene boliger skal finde anvendelse i afdelingen,

  • 2) § 26 eller § 27 i loven skal finde anvendelse på samtlige boligtyper i afdelingen,

  • 3) lejerne, hvor reglerne i § 26 i loven er gældende, ved fraflytning skal betale den faktiske normalistandsættelsesudgift eller et hertil svarende fast normalistandsættelsesbeløb,

  • 4) hvilken periode på højst 10 år fra lejeforholdets begyndelse, afdelingen gradvis skal overtage lejerens udgift i henhold til nr. 3, og

  • 5) hvilke nærmere regler, der skal gælde om boligernes standard ved indflytning, vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning, når henholdsvis § 26 eller § 27 i lov om leje af almene boliger finder anvendelse.

Stk. 2 Vedligeholdelsesreglementet skal indeholde en nærmere beskrivelse af den standard, som boligerne skal have ved overtagelsen.

Stk. 3 I vedligeholdelsesreglementet kan fastsættes bestemmelser om lejerens overtagelse af visse udvendige vedligeholdelsesarbejder, jf. § 24, stk. 4, i lov om leje af almene boliger.

Stk. 4 Vedligeholdelsesreglementet gælder for samtlige lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser.

§ 3

(Ophævet)

§ 4

I nye afdelinger træffes afdelingens beslutning i henhold til § 2, stk. 1 og 2, på første afdelingsmøde.