Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1153 af 30. september 2015

§ 13

Personer fra de i § 1, stk. 2, nævnte lande, som agter midlertidigt og lejlighedsvist at udføre opgaver, som er forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker, skal, inden aktiviteten påbegyndes, indgive en skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2 Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Anmelderens fulde navn.

  • 2) Anmelderens bopælsadresse.

  • 3) Anmelderens eventuelle adresse i Danmark.

  • 4) Anmelderens kontaktoplysninger, herunder telefonnummer, e-mailadresse.

Stk. 3 Anmeldelsen skal ved første henvendelse, eller hvis der ved fornyelse er tale om ændring af de oplysninger, der tidligere er givet, ledsages af følgende dokumenter:

  • 1) Dokumentation for anmelderens nationalitet.

  • 2) Dokumentation for anmelderens faglige titel og hvilken medlemsstat, der har udstedt titlen.

  • 3) Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at anmelderen er lovligt etableret i landet for dér at udøve det pågældende erhverv.

  • 4) Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at anmelderen ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud mod at udøve det pågældende erhverv.

  • 5) Bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 4 Anmeldelsen gælder for et år og skal fornyes for hvert efterfølgende år, hvor anmelderen agter midlertidigt eller lejlighedsvist at udføre opgaver som er forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker.