Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 1 til jobsamtale, hvis de ikke selv skal booke jobsamtaler, fordi de ikke er omfattet af pligt til selvbooking, eller hvis de er frataget retten til selvbooking efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis de er fritaget fra selvbooking efter § 45. Indkaldelsen skal ske skriftligt og personligt. I de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indkalder arbejdsløshedskassen tilsvarende personer omfattet af § 1, nr. 1, bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til jobsamtale, jf. 1. og 2. pkt.
Stk. 2 For en person, der er omfattet af § 1, nr. 2-5 og 7-9, skal jobcenterets indkaldelse til en jobsamtale ske under hensyn til, at personen kan møde til samtalen. Under hensyn til rådighedsreglerne, jf. stk. 3, skal indkaldelsen til samtalen være i overensstemmelse med
-
1) oplysninger om børnepasningsproblemer,
-
2) oplysninger om helbredsmæssig problemer m.v. i forhold til deltagelse i samtalen, og
-
3) andre rimelige grunde.
Stk. 3 Rådighedsreglerne fremgår af bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate og af bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate.